OpenAI, selskabet bag ChatGPT, har for nylig givet udtryk for, at det ville være umuligt at udvikle dagens førende AI-systemer uden at bruge betydelige mængder af ophavsretligt beskyttet data. Dette kom frem i et skriftligt vidnesbyrd over for et britisk parlamentsudvalg.
OpenAI hævdede, at avancerede AI-værktøjer kræver så bred træning, at overholdelse af ophavsretslovgivningen ville være umulig at håndtere. Ifølge selskabet, ville begrænsning af træningsdata til materiale der ikke er beskyttet af intellektuel ophavsret, ikke være nok til at opfylde de behov, de oplever folk har til AI-systemer. Deres fremgangsmåde har allerede ført til flere retssager, bla. fra The New York Times, der anklager selskabet for krænkelser af deres ophavsret.
OpenAI indrømmer, at kompensation til indholdsskabere og udgivere kan være berettiget, men giver dog ingen indikationer på, at de har til hensigt at begrænse deres indsamling af online data, herunder herunder data bag betalingsmure og litteratur.
OpenAI forsvarer sin praksis og henviser til brede fortolkninger af fair use-bestemmelser for lovligt at anvende store mængder af ophavsretligt beskyttet data, mens juridiske eksperter forventer flere retlige slagsmål omkring krænkelser af ophavsret. Det gælder særligt, når det kommer til AI systemer, der primært er designet til at absorbere massive mængder beskyttet tekst, medier og andet kreativt output.
Der tegner sig således en del IP-retlige udfordringer ved kunstig intelligens og udfaldet af den konkrete sag mellem OpenAI og The New York Times bliver interessant at følge, da det kan være en indikator for hvordan hele feltet omkring AI og ophavsret udvikler sig, og ikke mindst, hvilke konsekvenser det får, for alle os der bruger AI.
Foto: Reuters
